Personlige samtaler som opfølgning på studiestart, TEK

Formål

Der har været en tendens til, at studerende ved studiestart, ikke er klar over hvor omfattende arbejdsmængden egentlig er. Som en måde at adressere dette problem, har man på TEK indført en række personlige samtaler som en vejledende og støttende funktion. Samtalerne er derved både af forebyggende karakter, men samtidig også en hjælpende hånd til opsamling af studerende, hvis de kommer bagud i studiet.

Samtalerne varetages af ældre studerende med det formål at få kridtet banen op tidligt i forløbet. Ofte vil en konsekvens af for sent indgriben betyde, at den studerende allerede har lidt nederlag og derved mistet troen på sig selv. Derfor skal der rækkes ud til de studerende tidligt på deres studie.

Læringsmål

De studerende skal ud fra denne samtale:

  • blive afklaret med deres valg af studie
  • blive klar over forventninger og arbejdsbelastning
  • forstå nødvendigheden i at prioritere ud fra ens forudsætninger

Beskrivelse af aktiviteten

De personlige samtaler foretages af en mentor i form af en ældre studerende, på baggrund af en generel opfattelse af, at nye studerende bedre kan relatere til en, der allerede har været igennem det samme forløb og som stadig kan huske den modstand, de mødte fra start. Oprindelig var denne aktivitet tænkt, som en opfølgning på tællende aktivitet, men da der synes at være brug for yderligere vejledning tidligere i studiet, har samtalernes funktion siden udviklet sig. Mentorerne tager selv fat i de studerende individuelt med frivillige tilbud om personlige samtaler. Dette sker først på et fælles møde med alle studerende, som en del af deres undervisningstid, hvorefter de hver især bliver indkaldt til en personlig samtale. De studerende skal selv aktivt takke nej til tilbuddet om en personlig samtale, for derigennem at sikre en større deltagelse.

Det har vist sig, at mange studerende i den tidlige del af studiet har tendens til at føle sig ensomme, da de desværre ikke er gode nok til at bruge hinanden. I samtalerne opfordres de studerende derfor også til at oprette studiegrupper for at fremme en gensidig sparring de studerende imellem. Mentorerne fungerer som en kontaktperson, der ikke er ”farlig” at snakke med og dermed en person, man trygt kan læsse af på. Udover at snakke med de studerende om det generelle studieforløb, er det også mentorernes opgave at lede de studerende hen til det sted, der bedst kan hjælpe dem, bl.a. studievejledere, studiekoordinatorer osv.. Det forventes nemlig ikke, at selve mentorerne skal kunne løse alle problemer selv, da de ikke uden yderligere uddannelse besidder tilstrækkelige kompetencer eller erfaring.

Mentoren, der ansættes, udvælges nøje efter, om de besidder de rigtige personlige kompetencer og har flair for mennesker. Herefter skal vedkommende gennemføre et kursus i at vejlede for at være så godt rustet som muligt til, hvad de kan møde.

Der er omkring 40 studerende på denne pågældende linje, hvoraf alle bliver indkaldt til en samtale. Dette tiltag er forholdsvist ressourcekrævende, da det både indebærer uddannelse af mentorer samt en del tid i forbindelse med afholdelse af samtalerne.

Aktiviteten er afprøvet 1 gang

Evaluering

Set tilbage, bør samtalerne ligge forholdsvist tidligt i semesteret. De blev sidste år afhold 2/3 inde i første semesteret, hvilket har vist sig at være alt for sent, da man ikke formåede at nå ud til de studerende tidligt nok.

Særlige opmærksomhedspunkter

  • Det er vigtigt, at samtalerne er målrettede, og mentorerne er kompetente og kvalificerede.
  • Det skal være meget klart, hvad der skal spørges om, og hvordan, der skal spørges
  • Det er vigtigt, at samtaler bliver lagt tidligt i forløbet for at nå ud til de studerende før problemerne opstår
  • Det er vigtigt, at de studerende opfordres til at bruge hinanden mere, for derigennem at kunne sparre med hinanden gennem hele studiet